Bruger du WordPress?

WordPress - Ennovation

WordPress er verdens mest bruge program / CMS til styring og håndtering af hjemmesider – både til private bruger og erhvervslivet. WordPress er helt tilbage fra 2003, hvor første udgivelse blev sendt ud den 27. maj.

Du har med stor sandsynlighed besøgt og brugt et hav af WordPress hjemmesider over de seneste mange år. WordPress har omkring 40% af det samlede marked for styreprogrammer til hjemmesider – og tallet stiger hele tiden.

Tusindvis af udviklere har lavet, og laver stadig, en masse forskellige plugins (tilføjelses programmer) som understøtter WordPress og som giver WordPress nye muligheder.

F.eks. kan nogle plugins udregne specielle ting, andre plugins kan vise billeder på fantasifulde måder, andre plugins kan skabe ekstra beskyttelse rundt om din hjemmeside, andre plugins kan hjælpe med at få plusser hos Google og de andre søgemaskiner og igen kan helt andre plugins skabe gode relationer med brugerne.

Der findes RIGTIG mange plugins – og som med så meget andet her i livet, så er nogle rigtig gode mens andre plugins er af så ringe kvalitet at man klart bør holde sig væk fra dem.

Konkurrenter til WordPress

Joomla og Drupal er nok de største konkurrenter til WordPress i dag. Tidligere var der faktisk ret mange konkurrenter til WordPress, men som tiden er gået – og WordPress har vokset sig rigtig stor – ja, så bliver der færre og færre som kan tage, eller i det mindste forsøge at tage, kampen op mod Goliat (WordPress).

For få år siden valgte WordPress at gå væk fra en teksteditor (Classic Editor), hvorfor en større gruppe af fans valgte at klone WordPress og fortsætte brugen af det klassiske redigeringsprogram til tekster og andet indhold. Udbrydergruppen hedder “ClassicPress” og har over en million følgere. Målet for ClassicPress er bl.a. at holde fast i den velkendte og velbrugte editor, men også at fjerne “snavs” og andet “skidt” som i løbet af de mange år var opstået i WordPress.

Pt. kan ikke alle plugins og themes køre på ClassicPress, men der er godt gang i udviklingen, så snart vil nye versioner komme på markedet – selvfølgelig helt gratis som det også er tilfældet med WordPress.

Skal der bruges penge på WordPress?

Det kan man godt, men oftest så er det ikke nødvendigt. God kvalitet kan dog også her i WordPress-miljøet købes for penge. Og sikkerheden bag koderne er nok større og bedre for det som man betaler for.